Seneste opskrifter

Grød på modne pærer og æbler er en fantastisk lækker efterårsgrød

Pære- og Æblegrød – Lækker Efterårsgrød

I Frugtgrød, Grød til årstiden D. 21. september 2013 0 Kommentarer
Et godt tilbud på pærer betød, at jeg i weekenden pludselig havde en håndfuld modne og meget saftige pærer, der skulle gøres noget ved, inden de blev dårlige. Så sammen med en håndfuld æbler fra naboens æbletræ blev de saftige pærer og lækre æbler til en velsmagende pære- og æblegrød med makroner og flødeskum – perfekt efterårsgrød!

(mere…)

En morgengrød - mange variationer

En morgengrød – mange variationer

I Grød til børn, Morgengrød D. 17. september 2013 0 Kommentarer
Da vi skulle fejre min bedre halvdels fødselsdag, ønskede både hun og den ældste af drengene, at den stod på grød til morgenmad. Det var et ønske, jeg selvfølgelig gerne ville honorere – jeg er altid frisk på en god omgang morgengrød. Knægten ville gerne have havregrød med æblemos, banan, rosiner og honning, fruen ville have med æblemos, hakkede valnødder og kanel, mens jeg gerne ville have med friske hindbær og hakkede valnødder.

(mere…)

Boghvedegrød Med Revet Æble, Hakkede Hasselnødder Og Honning - Grødopskrifter.dk

Boghvedegrød Med Æble Og Hasselnødder

I Grød til børn, Morgengrød D. 3. december 2012 0 Kommentarer
Da junior her for et stykke tid siden fyldte to år, skulle han forkæles allerede fra morgenstunden af. Han får sædvanligvis en skål havregrød med æblemos og yoghurt naturel og nogle gange kanel, men denne dag skulle han have boghvedegrød med revet æble, hakkede hasselnødder og akacie honning.

Det var første gang, jeg skulle lave boghvedegrød, så jeg måtte prøve mig lidt frem for at få den helt rette konsistens. (mere…)

Havregrød Med Æbler Og Bær - Grødopskrifter.dk

Havregrød Med Æble Og Bær

I Morgengrød D. 29. november 2012 0 Kommentarer
Denne havregrød med æble og bær blev jeg virkelig positivt overrasket over. De sødlige smørstegte æbler med havregryns/honning chrunch overfor de syrlige frosne bær skabte en spændende grød med overraskelser.

Indrømmet det tager lidt længere tid at lave grøden, men når det så er sagt, kan jeg kun anbefale, at du giver denne havregrød med æble og bær en chance. Det kunne godt gå hen og blive én af mine yndlingsmorgengrød.

(mere…)

Morgengrød Med Dadler og Valnødder - Grødopskrifter.dk

Morgengrød Med Dadler Og Valnødder

I Morgengrød D. 27. november 2012 0 Kommentarer
Jeg har efterhånden fået samlet en del forskellige typer gryn som en del af mit grødeventyr, og jeg har derfor en del smårester af forskellige gryntyper stående i køkkenskabet.

Så her til morgen ville jeg prøve at blande nogle gryntyper for at få brugt resterne. Et hurtigt blik over andre rester, der kunne være gode ingredienser til min morgengrød, afslørede en kasse med tørrede dadler og en lille rest valnødder, der gemte sig allerbagerst i skabet.

Resultatet af min ‘tøm-skabet-grød’ blev en lækker morgengrød med dadler og valnødder.

(mere…)