• 5 Ingrid Marie æbler skrællet, udhulet og skåret i skiver
  • ½ dl vand
  • ½ vaniljestang
  • saft af en halv citron
  • 3 spsk sukker
  • 3 - 4 håndfulde makroner
  • ½ liter piskefløde
Print Friendly

Min mormor var verdensmester til at lave æblegrød. Bagerst i min mormors og morfars have, stod der 4 – 5 forskellige æbletræer, som alle bar de flotteste og mest velsmagende æbler – eller sådan husker jeg det i al fald. Ét af æbletræerne bar sorten Ingrid Marie og forleden, da jeg var et smut på det lokale grønttorv, faldt jeg over netop denne æblesort og fik lyst til at genopleve min mormors fantastiske æblegrød.

Æblegrød – mormors opskrift

Skræl og udhul æblerne. Skær æblerne i både evt. med en af de der smarte æbledelere og skær æblebådende i mindre stykker. Kom æblestykkerne i en tykbundet gryde sammen med vand, citronsaft, sukker og kornene fra den halve vaniljestang, som du har skrabet ud med en teske eller lignende. Lad alle ingredienser koge ved svag varme under låg i ca. 15 min. eller indtil æblestykkerne er godt møre.

Lad æblegrøden hvile lidt så den afkøles. I mellemtiden knuser du makronerne og pisker fløden.

Som æblegrøden sagte kogte, spredte der sig en helt fantastisk duft i køkkenet, og jeg blev ført tilbage til min mormors og morfars have. Gode minder og god æblegrød – mission accomplished.

De bedste æblesorter til æblegrød

Guldborg
Æblesorten Guldborg kan plukkes fra sidst i august og et par uger frem og skal helst spises friske, men kan også anvendes i æblegrød.

Rød ananas
Rød ananas kan plukkes fra august/september og er et udpræget haveæble, der sjældent ses i detailhandlen. Udover at kunne bruges i desserter og i æblegrød, er Rød ananas også velegnet i salater.

Graasten
Graasten modnes i september og er et perfekt spiseæble i denne måned. Når det begynder at blive for modent kan det koges til grød eller bruges i desserter.

Ingrid Marie
Ingrid Marie har den bedste spisesæson fra midten af november og et par måneder frem, men frugterne bør plukkes allerede i sidste halvdel af oktober. De lidt grovere og melede æbler kan bruges i æblegrød og i æblekager.

Læs mere om de forskellige æblesorter på www.leksikon.arla.dk

Har du en god opskrift på grød, må du gerne del den her på bloggen!

Klik her for at indsende din grødopskrift

Annonce

Bedøm opskriften