• 2 dl boghvedegryn
  • 2 dl økologisk letmælk
  • 2 dl vand
  • havsalt
  • 1 æble, skrællet og revet
  • 1 stor håndfuld hasselnødder
  • Akacie honning efter behag
Print Friendly

Da junior her for et stykke tid siden fyldte to år, skulle han forkæles allerede fra morgenstunden af. Han får sædvanligvis en skål havregrød med æblemos og yoghurt naturel og nogle gange kanel, men denne dag skulle han have boghvedegrød med revet æble, hakkede hasselnødder og akacie honning.

Det var første gang, jeg skulle lave boghvedegrød, så jeg måtte prøve mig lidt frem for at få den helt rette konsistens.

Boghvedegrød – alternativ til havregrød

Boghvedegrød er et godt alternativ til og en god afveksling fra havregrøden, men det tager længere tid at lave boghvedegrød og min oplevelse var, at der skal bruges mere væde til at lave boghvedegrød end der skal til at lave havregrød.

Hæld boghvedegryn op i en tykbundet gryde sammen mælk, vand og salt. Kog grøden op ved jævn varme. Skru ned for blusset, når grøden koger og lad grøden simre i 3 – 5 min. Samtidig skræller du æblet og river det på et rivejern. Hak hasselnødderne så de er klar til at blive hældt over den varme boghvedegrød sammen med det revne æble.

Til slut kommer du lidt akacie honning over grøden, og din boghvedegrød er klar til at blive serveret.

>> Køb øko boghvedegryn her <<

Har du en god opskrift på grød, må du gerne del den her på bloggen!

Klik her for at indsende din grødopskrift

Annonce

Bedøm opskriften