• økologisk grovvalsede havregryn
  • økologisk letmælk
  • salt
  • hjemmelavet æblemos
  • yoghurt naturel
  • evt. kanel
Print Friendly

Hjemme hos os er kan morgenerne ofte være lidt hektiske. Vi kommer til at ligge lidt for længe under dynen og så har vi pludselig travlt. Men der skal stadig være til at starte dagen godt med en god omgang grød. Denne opskrift på havregrød med æblemos og yoghurt er nem og hurtig og at dømme efter den velbehag som vores dreng spiser havregrøden med, er den også velsmagende.

Havregrød med æblemos og yoghurt

Når jeg laver denne havregrød følger jeg ikke en opskrift og jeg laver heller ikke grøden i en gryde, men derimod i mikroovnen. Derfor er der heller ikke nogen præcise mål i forhold til ingredienserne, da jeg altid tager den på øjemål. Jeg bruger altid hjemmelavet æblemos til havregrøden. Vi har en aftale med vores nabo, en ældre dame, om at vi gerne må komme på besøg i hendes have for at hente æbler fra hendes Discovery æble træ. Når vi har hentet æbler, laver vi en ordentlig omgang æblemos og hvis der er æbler i overskud også noget friskpresset æblemost.

Fremgangsmåde

Havregryn hældes op i en dyb tallerken og mælken hældes over sammen med en lille smule salt, så mælken lige dækker havregrynene. Sæt tallerkenen i mikroovnen, indstil ovnen på 3 min. og tryk på start. Havregrynene skal gerne have absorberet mælken, men er grøden stadig for flydende i det, skal grøden bare have 10 – 20 sekunder mere i ovnen. Hæld 4 – 6 skefulde æblemos over den varme havregrød sammen med 2 – 3 spsk yoghurt naturel og grøden er klar til at blive serveret.

>> Køb økologiske grovvalsede havregryn her <<

Tips

Efter et tip fra en bekendt, hvis søn havde haft store problemer med mellemørebetændelse og hyppige forkølelser, kommer jeg altid ca. 30 dråber Bio Strath i havregrøden, så vi kan undgå netop det, hvilket vi har haft stor succes med. Bio Strath er et kosttilskud til børn og voksne, der indeholder en lang række forskellige lægeurter.

Nem og hurtig havregrød med æblemos og yoghurt, der redder de hektiske morgener og holder sygdomme stangen.

Har du en god opskrift på grød, må du gerne del den her på bloggen!

Klik her for at indsende din grødopskrift

Annonce

Bedøm opskriften